17/21.04.15 Goffman + Kontakt og kærlighed

Professionel kommunikation, kontakt og kærlighed

Fredag den 17/4 havde vores undervisning fokus på professionel kommunikation, kontakt og kærlighed mellem relationer.

Vi så blandt andet nærmere på hvordan begrebet kærlighed forstås, afhængigt af relationen art: 

Familie

• Ubetinget kærlighed
• Man kan give kærlighed uden nødvendigvis at modtage
• Første tilknytning
• Når det “går galt” har det større konsekvenser
• Intimitet → vi slapper af, hviler i os selv - sex + nærvær
• Symbiose

Venner

• Gensidig kærlighed og anerkendelse
• Bekræftet som socialt individ - man vælger selv sine vennen; dem der giver en bekræftigelse
• Støtte og tillid
  

Arbejde

• Anerkendelse
• Grænsesættende kærlighed
• Omsorg
• Forståelse
• Empati
• Spejling
• Rollemodeller
• Bevidsthed

Det er vigtigt at være klar over hvad der adskiller kærlighed i professionel sammenhæng fra kærlighed i privatsfæren.

Hvis følelser og kærlighedsbegrebet bliver inddraget, bliver det svært at holde det pædagogiske på et professionelt plan. Grænsen mellem privatsfæren og den professionelle relation bliver ligeledes meget svær at skelne.  

Vi så også nærmere på de 3 P’er - P for Privat, P for personlig og P for professionel

Det private rum. Ofte er der tale om følelser, som kun vedkommer os selv og vores privatliv, men følelser som vi ofte ikke er bevidst om. Det kan være følelser i forbindelse med en konflikt i privaten, en dårlig morgen, religiøse overbevisninger osv.

I det personlige rum inddrager vi egne følelser og  interesser, som andre kan have interesse for. Vi bruger vores intuition og handler bevidst derefter. Det er en sorteringsproces mellem det private og det personlige rum, som for eksempel kan være familieforhold, interesser, intuition, erfaringer mm.  

I det professionelle rum bruger vi vores viden, som vi har erhvervet os gennem en faglig proces, fx gennem læsning af teori og refleksion over teoriernes anvendelighed, dvs. man agere ud fra en faglig viden og kompetencer.

__________________________________

Tirsdag den 21/4 havde vi om Goffman – rollespil og situationens betydning. Til undervisningen havde vi læst et uddrag af teksten “Erving Goffman: Hverdagslivets rollespil” som blev uddybet gennem forskelligt gruppearbejde.

I grupper lavede vi en planche omkring Goffman som person og hans forskning, samt om hvorfor hans teoretiske perspektiver kan være anvendelige i pædagogisk praksis.

Erving Goffman er en canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog. Han er født i år 1922 i Canada og døde i år 1982.

Goffmans teori omhandler individets dramatisering i hverdagslivet Han forskede meget inden for identitetsskift, og mente at den enkelts identitets altid står til forhandling. Man agerer altså altid forskelligt efter hvilken kontekst man befinder sig i.

Det er vigtigt som pædagog at være bevidst om disse identitetsskift.

I nye grupper så vi nærmere på teater metaforerne i Goffmans tænkning.

Optræden

• En optræden drejer som om at gøre indtryk på de tilstedeværende og i høj grad om at bekræfte overfor sig selv og de øvrige, at man er den, man giver sig ud for at være. En persons facade hjælper med til at dramatisere den konkrete optræden, hvilket vil sige, at en persons ekspressive udstyr (tøj, køn, stilling mm.) fungerer som den optrædendes hjælperedskaber i formidlingen af hans eller hendes budskab.

Hold

• Hold eller måske snarere “holdarbejde” er et andet af de dramaturgiske principper, og med dette sigter Goffman til, at optrædender ikke altid udføres af enkeltpersoner, men af flere mennesker i forening. Et hold er ifølge Goffman “en hver samling af individer, der samarbejder om iscenesættelsen af en enkelt rutine”.

Område og områdeadfærd

• Her præsenterer Goffman sin berømte sondring ‘scenen’ eller ‘facadeområdet’ - “front stage” og “back stage”. “Front stage” er når eksempelvis en pædagog i en børnehave er ude blandt børnene på stuerne og “back stage” er når pædagogen trækker sig tilbage til personalerummet til pause. Hvis en person skal være helt “back stage” skal personen være helt alene hjemme i sine vante omgivelser.   

Selvmodsigende roller

• Man ”manipulere” for samarbejde. Hvis man arbejder med udsatte unge, bruger man samme sprog som dem, da det skaber en tillid til samarbejde.- Eks. På en psykiatrisk afdeling, er det ikke nødvendigt for pædagogen, at vide hvilke medicin patienten skal have. Alligevel snakker pædagogen med sygeplejersken om, hvilken medicin pædagogen for at få et samarbejde med sygeplejersken.

Kommunikation uden for rollen

• ‘Kommunikation uden for rollen’ dækker over de af deltagernes udtryk, som ikke hører hjemme i den aktuelle optræden, og som oftest ville modsige og kompromittere denne. Med udtrykket beskriver Goffman det forhold, at den aktuelle optræden ikke er holddeltagernes eneste virkelighed.  
  De kan eksempelvis træde tilbage fra denne virkelighed og bagtale publikum eller gøre brug af hemmelige og underforstået kommunikation, mens den officielle optræden står på. Man “glemmer” den rolle man spiller.

• Et eksempel kunne være: Arbejder man som pædagog i en institution, og begynder at tale med en forælder om, at det går godt på zumbaholdet, så agerer man udenfor rollen. Her skal man agere professionelt og tale om det faglige i stedet. Det sker derfor også oftest i en ubevidst handling.
  

Kunsten at kontrollere indtryk

• Vi påtager en rolle for at styre andres indtryk af hvem vi er som individ ved f.eks. at have fokus på påklædning, kropssprog, tale m.m. Dette gør man bevidst for at udstråle en bestemt autoritet.