Vi har i dette forløb udarbejdet en film og dertil en analyse.
Analyse
Analyse
I filmen befinder vi os på legepladsen i en børnehave, hvor de i denne uge arbejder med temaet naturliv og sanserne. En pædagog har samlet en lille gruppe børn fra samme aldersgruppe. Gruppen står uden for indhegningen til børnehavens geder, og pædagogen forklarer om dagens opgave. Pædagogen forklarer børnene at de først skal ind og lære gederne at kende, hvorefter de skal finde og se på dyr igennem forstørrelsesglas i form af larver, biller, regnorme mm.
Børnene får nogle pastaskruer, som de kan give til gederne for at aflede deres opmærksomhed, mens de mærker på gederne hvordan de føles. Pædagogen spørger børnene om gederne er hårde eller bløde og kolde eller varme.
Herefter sætter pædagogen børnene i gang med at lede efter små dyr inde i gedeindhegningen, hvorefter de kan se dyrene i de forstørrelsesglas som pædagogen har medbragt.
Under seancen opdager pædagogen at den nye udenlandske dreng, som har svært ved at forstå det danske sprog, er isoleret ift. gruppen. Pædagogen prøver at inkludere ham i det, de andre børn er optaget af. Drengen får også nogle dyr, han kan putte i sit forstørrelsesglas og børnene er begejstret for at vise hinanden, hvilke dyr de har fundet, under træstubbe m.m. Pædagogen er anerkendende i det hun hjælper og roser dem for, hvor gode de er til at finde bilder, larver, orme, bænkebidder osv. Pædagogen kravler rundt på græs og jord ligesom børnene, så de har øjenkontakt med hende. De har alle en god dialog og alle bliver hørt.
Herefter sætter pædagogen børnene i gang med at lede efter små dyr inde i gedeindhegningen, hvorefter de kan se dyrene i de forstørrelsesglas som pædagogen har medbragt.
Under seancen opdager pædagogen at den nye udenlandske dreng, som har svært ved at forstå det danske sprog, er isoleret ift. gruppen. Pædagogen prøver at inkludere ham i det, de andre børn er optaget af. Drengen får også nogle dyr, han kan putte i sit forstørrelsesglas og børnene er begejstret for at vise hinanden, hvilke dyr de har fundet, under træstubbe m.m. Pædagogen er anerkendende i det hun hjælper og roser dem for, hvor gode de er til at finde bilder, larver, orme, bænkebidder osv. Pædagogen kravler rundt på græs og jord ligesom børnene, så de har øjenkontakt med hende. De har alle en god dialog og alle bliver hørt.
Vi har valgt at lave vores film som et teaterstykke, hvor handlingen er et eventyr. Målgruppen for vores film er børnehavebørn, da vi synes at pædagogen har en vigtig rolle i forhold til barnets daglige kommunikation og identitetsdannelse.
Vi har i filmen arbejdet ud fra Berit Baes anerkendelsesteori. Bae understreger at anerkendelse er en værdi og ikke en metode. Det er derfor noget man skal besidde som menneske og ikke en metode, man kan arbejde ud fra (Berit Bae: Social Kritik nr. 47 1996).
Bae udtaler sig ligeledes om, at børn bliver bevidste om sig selv og selvstændige ved at blive anerkendt af omsorgspersonen (Berit Bae: Social Kritik nr. 47 1996).
I vores teaterstykke har vi prøvet at formidle Baes anerkendelsesteorier, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den måde pædagogen agerer overfor børnene, ved at nikke, have øjenkontakt og omgås børnene på deres niveau.
I vores teaterstykke har vi prøvet at formidle Baes anerkendelsesteorier, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den måde pædagogen agerer overfor børnene, ved at nikke, have øjenkontakt og omgås børnene på deres niveau.
Bae beskriver også begrebet definitionsmagt. Her fortæller hun om hvordan voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv. Denne magtposition kan bruges til at fremme barnets tro på sig selv, barnets selvstændighed og barnets respekt for sig selv og andre (Berit Bae: Social Kritik nr. 47 1996).
I vores teaterstykke har vi prøvet at lade dette komme til udtryk ved, at pædagogen lader børnene gætte og tænke selvstændigt, hvilket gør at de alle får en oplevelse af succes og selvværd. ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. Programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide på baggrund af Bowlbys tilknytningsteori (Om IDCP nr. 79 marts 2011). Programmet er et værktøj som bruges i pædagogisk praksis til at forandre noget der ikke fungerer med noget der fungerer.
I vores teaterstykke har vi prøvet at lade dette komme til udtryk ved, at pædagogen lader børnene gætte og tænke selvstændigt, hvilket gør at de alle får en oplevelse af succes og selvværd. ICDP er en forkortelse af International Child Development Program. Programmet er udviklet i Norge af professorerne Henning Rye og Karsten Hundeide på baggrund af Bowlbys tilknytningsteori (Om IDCP nr. 79 marts 2011). Programmet er et værktøj som bruges i pædagogisk praksis til at forandre noget der ikke fungerer med noget der fungerer.
Programmet IDCP bygger på tre dialogformer:
- Den følelsesmæssige dialog
- Meningsskabende dialog
- Den grænsesættende dialog
I vores teaterstykke kommer både den følelsesmæssige- og meningsskabende dialog til udtryk.
Den følelsesmæssige dialog kommer til udtryk i den måde pædagogen viser positive følelser. Hendes non-verbale sprog viser, at hun er engageret i det børnene er optaget af. Pædagogen viser anerkendelse over for børnene, i det hun blandt andet er god til at rose dem, for den viden de hver især har.
Pædagogen arbejder også ud fra den meningsskabende dialog, idet hun gerne vil inddrage Victor i deres fælles oplevelse i naturen. Hun viser entusiasme for det Victor interesserer sig for og vil gerne dele Victors fund af mariehøne, for at give hans oplevelse værdi.
Vi har igennem vores film prøvet at give et indblik i, hvordan professionel kommunikation er en vigtig faktor i det pædagogiske arbejde. Den følelsesmæssige dialog kommer til udtryk i den måde pædagogen viser positive følelser. Hendes non-verbale sprog viser, at hun er engageret i det børnene er optaget af. Pædagogen viser anerkendelse over for børnene, i det hun blandt andet er god til at rose dem, for den viden de hver især har.
Pædagogen arbejder også ud fra den meningsskabende dialog, idet hun gerne vil inddrage Victor i deres fælles oplevelse i naturen. Hun viser entusiasme for det Victor interesserer sig for og vil gerne dele Victors fund af mariehøne, for at give hans oplevelse værdi.
I vores teaterstykke er vores budskab til børnene, at gøre opmærksom på fællesskabet, fordi fællesskabet spiller en vigtig rolle, i forhold til børnenes identitetsdannelse.
